Nairobiprisen 2023 gik til Danwatch

Prisen blev 31. maj 2023 overrakt i København af klubbens formand Bjørn Førde, der udtalte:

Danwatch leverer information og analyse til borgere og folkevalgte og kan dermed bidrage til den forståelse, vi møder verden med. En nødvendig bro til en mere sikker, forudsigelig og overskuelig verden. Et stærkt journalistisk fokus i det særlige krydsfelt mellem udviklings-, udenrigs- og erhvervsjournalistik.

IMG_0549.jpeg
Direktør og ansvarshavende chefredaktør Jesper Nymark samt chefredaktør Adam Dyrvit Tatt modtog Nairobiprisen 2023 af Nairobi-klubbens formand, Bjørn Førde (i midten). Foto: © Kim Dang Trong


Om bestyrelsens begrundelse for at have tildelt
Danwatch prisen, sagde klubbens formand Bjørn Førde blandt andet:

”Følger man, hvad danwatch dagligt serverer for sine læsere, vil man som tidligere ansat i udviklingsbranchen ind imellem savne de traditionelle human-touch-orienterede historier, hvor danskere spiller en rolle i samarbejdet med de lokale. Men sådan er bistanden jo ikke længere, og det er godt nok. Til gengæld er der massevis af andre ”berøringer”, fordi I som målsætning har at røre ved de centrale mekanismer, som styrer vores tilværelse. (……)

Vi synes jeres journalistiske fokus er helt nødvendigt. Det kan handle om skattely, om hvad vores pensionspenge bruges til, hvad investeringer kan forårsage rundt om i verden, hvad der sker med skibsvrag når de ophugges og produktion af fødevarer, tekstil og elektronik. (……)

For hvordan kan borgerne tænke sig et dansk skattesystem indrettet, hvis vi ikke ved noget om, hvordan hullerne i det nuværende udnyttes? Hvordan håndterer vi klimaforandringer gennem brugen af klimakreditter, hvis vi ikke kender til de åbenbart mange tvivlsomme anvendelser, som kræver langvarige og tilbundsgående undersøgelser, som alt for mange medier desværre ikke har kræfter til. (……)

At gøre det, I har sat jer for, kan man ikke gøre alene. Ligesom vi i stigende grad i mange dele af medieverdenen oplever, at der skal samarbejdes på kryds og tværs, hvis vi skal gøre os håb om at komme til bunds i de alt for mange ’sager’, som udfordrer vores tror på, at en demokratisk, lige og fordomsfri verden er mulig. Derfor er mange af jeres bidrag til et mere oplyst Danmark resultatet af et tæt samarbejde med andre medier og lokale journalister, og bestemt også mange internationalt anerkendt medier.”



 

Om Nairobiprisen

Klubben kan en gang om året uddele "Nairobiprisen" til en person, gruppe eller organisation, som på anerkendelsesværdig måde har bragt fattige landes vilkår frem i danske medier, eller som har stået for et perspektivrigt initiativ til gavn for befolkningsgrupper i fattige lande.

 

Vindere af Nairobiprisen

2022 - Helle Toft Jensen, filmdokumentarist og Finn Brasen, fotograf

 2021 - Natascha Rée Mikkelsen, journalist

2020 - Alex Frank Larsen, journalist og forfatter

2019 - Medarbejdere og frivillige på Globalnyt.dk

2018 - Jesper Heldgaard, journalist

2017 - Maria Korpe og Ole Reitov, Freemuse

2016 - Anya Palm, journalist

2015 - Peter Rasmussen og Peter Keiding, journalister, og Søren Zeuth, fotograf 

2014 - Øyvind Kyrø, journalist og forfatter

2013 - Nagieb Khaja, journalist og instruktør

2012 - Lotte Ladegaard, journalist og konsulent

2011 - Kirsten Larsen, journalist

2010 - Knud Vilby, journalist

2009 - Jørgen Harboe, journalist

2008 - IMS, International Media Support

2007 - Jesper Strudsholm, journalist

2006 - U-landsnyt v./ journalist og redaktør Jesper Søe 

2005 - Amnesty International Danmark

2004 - Jesper Jespersen, journalist (posthumt)

2003 - Operation Dagsværk

2002 - Anders Jerichow, journalist

2001 - Anita Bay Bundegaard, udviklingsminister

2000 - Søren Haslund-Christensen, hofchef

1999 - Poul Engberg-Pedersen, seniorrådgiver, forfatter og debattør

1998 - Frode Højer Pedersen, instruktør

1997 - Anton Johannsen, Den Danske Burma Komité

1994 - Vagn Plenge, forlægger og bibliotekar

1989 - Christian Kelm-Hansen, MF (S), styrelsesformand

1981 - Kirsten Lund Larsen, journalist

1980 - Kaj Baagø, bilateral chef, Danida

Årstal ukendt - Kristeligt Dagblads u-landstillæg "Danmark og den tredje verden"


Please activate JavaScript in your browser.